Sådan fik jeg råd til at holde et bryllup til 1 million kroner

Det er en drøm for mange i dag at holde en kæmpe bryllupsfest når de skal giftes. Mange vil gerne giftes på et slot, og sørge så godt for deres gæster som muligt – og det skal ikke være billigt. Andre har ikke så stort et behov for at fejre deres ægteskab med venner og familie, eller også vil de bare gerne gøre det lidt afdæmpet. Der skal være plads til alle. Jeg var så heldig at have råd til at holde et kæmpe bryllup da jeg blev gift, og måden jeg fik råd til det på, vil jeg gerne dele med jer. (Du kan også springe direkte til det afsnit hvor jeg fortæller om hvordan vi kombinerede opsparing, forældrebetaling og lån penge.)

Spring til afnittet her.

Det hele startede med at jeg så et helt fantastisk bryllup i en film da jeg var yngre. Hovedpersonerne blev gift på et stort slot, og gæsterne overnattede på store flotte værelser. Der manglede ikke noget. Champagne, flotte biler, 12-retters middag. Alt var som det skulle være. Det var i dette øjeblik at min drøm om et stort bryllup begyndte at spire. Allerede da jeg var 16 år havde jeg planlagt det hele i detaljer. (selvom jeg ikke havde mødt ham jeg senere hen endte med at gifte mig med) Jeg havde taget billeder af forskellige festlokationer, klippet billeder ud af magasiner og aviser – og til sidst sammensat det hele i et kæmpe album. Jeg havde styr på det hele. Maden, vinen, invitationerne, lokationen, fotografen – ALT var på plads, og skrevet ned i mit bryllupsalbum.

Mit bryllup endte – som i nok kan regne ud – med at koste meget. Faktisk kostede det meget mere end jeg havde kaluleret med så jeg blev nødt til at tage et lån (det kommer jeg ind på længere nede).

Planlægningen

Da jeg endelig fandt min udkårne – som jeg i dag er gift med – skulle vi jo i gang med at planlægge vores bryllup. Vi skulle finde en festlokation – og heldigvis havde jeg reserveret det sted jeg allerhelst ville giftes – nemlig et stort slot. Nu skulle vi finde ud af hvem vi hver især gerne ville have med til henholdsvis receptionen og senere festen om aftenen. Vi udarbejdede hurtigt en liste over personer, og nu kunne vi gå i gang med at lave invitationer. Designet blev hurtigt valgt, og invitationerne blev sendt afsted med posten.

Dette var blot step ét ud af rigtig, rigtig mange. Nu skulle planlægningen af maden, tjenerne, bryllupskørsel, dekorationer, blomster og meget meget mere endelig begynde. Det var dette jeg havde ventet på.

Bump på vejen

Som forventet kørte det hele ikke som på skinner, vi fik nogle problemer undervejs. For eksempel kontaktede ejerne af slottet os pludselig og sagde at de havde overset et andet bryllup som skulle holdes samme dag som os, og at vi derfor blev nødt til at finde et andet sted at blive gift. Jeg kan huske det øjeblik jeg fik den opringning. Jeg blev stikhamrende tosset, og jeg havde lyst til at vende det hele ryggen. Heldigvis hjalp mine forældre mig med at tage kontakt til slottet igen, og vi fik – efter mange diskussioner og en ekstra slat penge – lov til at holde vores bryllup alligevel. Det andet par måtte finde et andet sted.

Derudover oplevede vi at Andreas (min mand) pludselig ikke kunne finde ringene – som taget ud af en film. Han endte dog med at finde dem på sit natbord, og jeg fik det heldigvis først at vide efter brylluppet.

Vielsen

Nu var dagen endelig kommet hvor jeg skulle giftes. Jeg havde glædet mig helt vildt. Det var jo dette jeg havde set frem til så langt tilbage jeg kan huske. Jeg husker ærlig talt ikke så meget af selve vielsen for jeg var rigtig nervøs og det var lidt noget som bare skulle overstås. Det hele gik heldigvis som planlagt og vi sagde begge ja 😉

Festen

Festen var helt vild. Vi dansede, spiste god mad og alt var meget luksuriøst. Præcis som jeg havde håbet. Det så også ud til at gæsterne hyggede sig. Vi fik god champagne, en lækker 12-retters menu og god vin til maden.

Alle så ud til at have det sjovt og vi endte med at danse til langt ud på natten. Blomsterne, dekorationen, borddækning, og de mange stearinlys – det hele var så smukt, og præcis som jeg havde håbet på.

Opdækning

Under maden var der mange rørende taler. En tale som var helt speciel for mig var én som min storesøster holdt. Hun sagde så mange søde ting, og hun fortalte om de mange hyggelige stunder vi har haft sammen.

Slottet var helt fantastisk og værelserne kunne ikke være bedre.

Finansiering

Og nu til det som dette indlæg egentlig handler om. Hvordan havde jeg råd til at finansiere et bryllup til næsten 1 million kroner? Nu skal du høre:

Først og fremmest havde jeg i en længere periode op til brylluppet sparet nogle tusind kroner op. Jeg tror jeg havde sparet omkring 50.000 kroner op. Derudover betalte min mand Andreas ca. 250.000 kroner af brylluppet. Mine og Andreas’ forældre betalte sammenlagt 500.000 kroner. Som i måske kan se på regnestykket, var det mig som havde mindst penge at give af. Derfor blev jeg nødt til at tage et lån på 200.000 kroner. Det er selvfølgelig ærgeligt at skulle betale af på så stort et lån, men heldigvis fandt jeg et låneinstitut som ville låne mig pengene billigt til en lav rente, så jeg var tilfreds – og det var helt bestemt pengene værd.